Forside arrow Numerologi arrow DAMP-diagnose
http://lys-strejfet.dk
DAMP-diagnose PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Mauren Pihl   

Hej Mauren,
Jeg har 2 drenge, der har damp-diagnose med koncentrationsbesvær. Jeg er interesseret i at få at vide, om navnet kunne have betydning. Den ene hedder 21/3, 17/8 og 40/4 og er født den 16/6-1992, og den anden hedder 17/8, 13/4 og 40/4, født den 13/11-1996. Jeg ønsker ikke deres navne offentliggjort af private årsager, men ville meget gerne vide, om eventuelt deres mellemnavn kunne ændres til noget andet?
Venlig hilsen
Annette

Kære Annette,
Hvis man som du har børn med alvorlige problemstillinger, er det generelt min holdning, at alt skal prøves for at hjælpe dem. Numerologi kan være én ud af mange forskellige tiltag for at gøre hverdagen og livet lidt nemmere for dem.

Din ældste søn er en 7’er, påvirket af planeten Neptun: stærk indlevelsesevne, tænker fremsynet og anderledes, kan af andre opfattes som „speciel“ eller „anderledes“, og andre kan også synes, at han kan være svær at forstå nogle gange. Ellers venlig, gavmild, hjælpsom, harmonisøgende. Men også konfliktsky og bekymret.

Han er også lidt „eksplosiv“ og kan blive voldsomt vred. Han har altid udvist en meget „voksen“ adfærd, været draget mod ældre og voksne og selv haft travlt med at blive voksen. Han kan være meget dragende og charmerende og ved godt, hvordan han kan få det, som han vil have det! Bliver han ikke forstået, lukker han sig meget inde i sig selv og „går sine egne veje“.

Hans tidsmæssige beregninger (årstalsrækker) ser især meget tunge ud i 2000, 2001 og igen i 2003, men andre års energier har også gjort tingene yderligere tunge.

Din yngste søn er en 4’er, påvirket af planeten Uranus: kan være lidt på tværs og meget afprøvende i sin måde at være på. Det synes han ikke selv, men familien kan synes, han er lidt rebelsk og meget anderledes kreativ. Han har altid idéer og ønsker om, hvordan tingene skal gøres, og disse m e g e t kreative forslag er ikke altid i harmoni med det, som resten af familien vil!

Han er draget mod både fortid og fremtid og er meget visionær i sin tankegang. Har mekanisk snilde, men kan også være lidt uheldig. Kæmper meget med sit selvværd. På grund af energierne i hans numeroskop (nav-neenergierne stillet ind i et numeroskop), har han altid bekymret sig meget, især om der skulle ske noget med nogen i hans familie. Han knytter ikke dybe bånd til mange og har sikkert lidt heftige drømme, som kan skræmme ham.

De tidsmæssige beregninger er især tunge hele sommeren 2002, foråret og efterår 2003, november/december 2004, hvor de svage energier i navnene har været yderligere gennemslagsgivende.

Fælles for begge dine drenge er, at de ikke er tydelige i deres diagnoser. De er atypiske begge to i deres symptomer. De ville begge have godt af at få rettet op på energierne. Det er ikke tilstrækkeligt at ændre på mellemnavnet. Der skal mere til, og det vil jeg klart anbefale, at du vil overveje at tale med børnene om og så få foretaget nye beregninger hos en professionel numerolog.
Kærlige tanker
Mauren

 
« Forrige   Næste »
666-bannerh1
 
Copyright ©2006-2010 LYS-strejfet. Alle rettigheder forbeholdes.
ROOTS design