I sommeren 1998 læste jeg i BT’s ‘Kun for kvinder’ en artikel om, at vi skal spise efter vor blodtype. Det var dr. Peter D’Adamo, en slags naturlæge (i USA har de åbenbart en form for universitetsuddannelse), som havde udgivet en bog om dette emne.
Vores blodtype er hele nøglen til vort immunsystem, idet det kontrollerer påvirkningen af virus, bakterier, infektioner, kemikalier, stress mv. Immunsystemet definerer via vores antigener, hvad der er ‘ven’ og ‘fjende’ med den hensigt at ødelægge ‘fjenden’, hvilket det gør ved at danne antistoffer. Ved at indtage føde, som er ‘fjende’ påvirker vi altså vort immunsystem.
Peter D’Adamo siger så, at de 4 blodtyper, O, A, B og AB, har forskellige antigener og derfor også forskellige ‘venner’ og ‘fjender’ - dvs. at en fødevare, som er ‘ven’ for én blodtype, kan være ‘fjende’ for en anden.
Ved du hvad, det her røg bare lige ind på min lystavle! Det var lige før, at den blinkede og råbte et trefoldigt hurra. For det er jo logisk, at når det er blodet, der transporterer vores næring rundt i kroppen, må det også have betydning for, hvilken kost vi kan tåle. Så kunne jeg bedre forstå, hvorfor det aldrig har virket på mig, når jeg har fulgt forskellige diæter eller helseeksperters råd. F. eks. er vi i årevis blevet tudet ørerne fulde om at spise kylling, fordi det er magert, og undgå andet kød, fordi det feder. Jamen, jeg er altså blodtype B, og jeg må slet ikke få kylling!
 Blodtype 0 - Jægeren (41%)
For ca. 50.000 år siden var alle mennesker type 0 og levede hovedsageligt af kød, foruden bær, nødder og maddiker. Uden andre naturlige rovdyr end dem selv eksploderede befolkningstallet, hvilket førte til, at der blev drevet rovdrift på dyrene, som der efterhånden blev for få af. For ca. 30.000 år siden begyndte menneskene derfor at udvandre fra deres afrikanske hjemstavn i deres søgen efter føde.
For ca. 20.000 år siden havde menneskene bredt sig ud over Europa og Asien og senere også til Australien og Amerika (se tegning).
Type 0 er naturlige kødspisere (med et højt mavesyreindhold), som dog også har brug for frugt og grønsager. De tåler hverken mælkeprodukter (bortset fra smør og gedemælk)eller korn (bortset fra en smule rug og ris).
Blodtype A - Agerdyrkeren (44%)
Omkring 20-15.000 år før Kristus opstod blodtype A i Vesteuropa, hvor den meget hurtigt blev dominerende. Den bestandige jagt på kød minimerede dyrebestanden, så mennesket begyndte at dyrke jorden og spise korn. Dette krævede, at de udviklede et nyt fordøjelses- og immunsystem - og dermed en ny blodtype.
Type A er naturlig vegetar (lav mavesyre), som af kødsorter kun tåler lidt kylling og kalkun. Lige som type 0 tåler de ikke mælkeprodukter.
Blodtype B - Nomaden (10%)
15-10.000 år f.Kr. opstod type B i Asien og Mellemøsten hos de kaukasiske og mongolske stammer. De var nomader og hyrder og kunne derfor ikke dyrke jorden, men levede hovedsageligt af kød og syrnede mælkeprodukter.
B-typen er robust og tåler en meget varieret kost, selv om visse kød- og korntyper samt nødder skal undgås.
Type AB - Kamæleonen (5%)
Denne type opstod for 10-1200 år siden og er formentlig startet med med nomadekrigere (type B), der oversvømmede det faldne Romerrige og resten af Europa.
Type AB er en sammenblanding af type A og B og tåler mere kød og mælkeprodukter end type A.
At leve med blodtypekost
Selv om jeg kunne mærke indeni, at det her med blodtype-kosten bare var det rigtige, så skulle systemet afprøves. Maden er opdelt i 3 grupper: gunstigt, neutralt og ugunstigt for hver blodtype.
Det er bemærkelsesværdigt, at ingen blodtype kan tåle svinekød. Jeg har fået at vide, at svinet er det eneste pattedyr, som er dårligere til at udskille affaldsstoffer end mennesket. Og mon ikke dette er den oprindelige årsag til, at muslimer og jøder betragter svinet som et urent dyr!
Jeg begyndte selv at spise efter min blodtype (B), og det var egentlig ikke så slemt. Det værste var, at jeg ikke måtte få hvede og rug, men det gør ikke så meget mere, fordi jeg nu i stedet spiser spelt (urhvede). Jeg har kun tabt mig 3-4 kg, men jeg har efterhånden fundet ud af, at det skyldes mit sukkerforbrug, som stadig er for stort, så jeg er gået på en langsom nedtrapning. Til gengæld er min vitalitet større, fordøjelsen bedre, og jeg undgik helt min sædvanlige vinterdepression.
Gå selv i gang
Hvis du gerne vil afprøve blodtype-diæten, bør du anskaffe dig Peter D’Adamos bog, 'Spis efter din blodtype'
|
