Forside arrow Artikler arrow Samfund/Levevis arrow Feng Shui - forandring fryder (1/2010)
http://lys-strejfet.dk
Feng Shui - forandring fryder (1/2010) PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Karin Jensen   
fengshui1.jpgFeng Shui (udtales Fong Sway ). Feng betyder ordret oversat vind og Shui betyder vand. Vind spreder chi (den usynlige livsenergi), og vand rummer den.

Feng Shui oprinder fra Kina. Så langt tilbage som i Zhou-dynastiet (256 f. kr.) eksisterede der en primitiv Feng Shui-form, kendt som Zhan Bu, en spådomskunst, som dengang var udviklet til at kunne udpege gunstige pladser til gravsteder.


Senere iagttog kineserne omgivelserne og vurderede jorden for at udvælge den bedste beliggenhed til beboelse. Nogle af de grundlæggende principper i god Feng Shui praksis i dag bygger på disse  studier af omgivelserne og deres indflydelse på menneskene.

Bliv mere bevidst om, hvordan omgivelserne påvirker dig
Feng Shui handler om, hvordan vi bliver påvirket af alt det, der er omkring os. Hvis vi bor i et hus, bliver vi bl.a. påvirket af stedets indretning (møblers placering), de ting vi har omkring os og deres symbolik, farver og former. Vi bliver også påvirket af det materiale, som huset er lavet af. Der er stor forskel på at bo i et betonhus og i et hus lavet af træ. Selve husets form har også en indvirkning på os.

Vi bliver også påvirket af den energi, som en ting eller et sted rummer. Hvis vi f.eks. køber en stol, der har tilhørt en meget syg person, som har siddet meget i stolen, ja så vil stolen rumme energien fra den tidligere ejer, og denne energi vil have en indvirkning på os.

Efter et foredrag om Feng Shui i Ålborg kom en dame hen til mig. Hun fortalte, at hun havde 2 store hunde, som ikke ville ligge i deres sofa derhjemme. For kort tid siden havde de imidlertid fået ny sofa, og nu ville hundene gerne være i sofaen, hvilket havde undret hende meget.

Dyr og børn er ofte i langt højere grad end voksne åbne overfor at mærke et steds eller en tings energi. Feng Shui handler om at mærke energi og kvaliteten af energien. Hvis energien er tung og uvital, findes der forskellige metoder til at aktivere energien igen og gøre den levende og frisk.
I fjernsynsprogrammer om Feng Shui får seeren det indtryk, at det kun handler om indretningen inde i huset, men Feng Shui handler i høj grad også om det, der er uden for huset. Hvis du f.eks. bor lige ud til et meget trafikeret kryds, vil det have en form for energimæssig påvirkning af din bolig, som er anderledes end den påvirkning, du vil få, hvis du bor på en stille villavej.

Feng Shui handler om at blive mere bevidst om, hvordan vores omgivelser påvirker os på godt og ondt og at handle i forhold til denne viden.

Eksempel
Hvis du lider af stress og er bevidst om, hvordan dine omgivelser påvirker dig, vil du måske forsøge at finde det sted at sidde på din arbejdsplads, hvor der er mest roligt, og hvor du har det bedste overblik, så du kan føle dig tryg. Din erfaring har nemlig vist dig, at hvis du sætter dig lige inden for døren, hvor der er banegårdsstemning, ja så bliver du endnu hurtigere stresset og brænder hurtigere ud.

Da Feng Shui bygger på iagttagelser af naturen, bygger principperne i Feng Shui også på logik. Feng Shui er en metode til at skabe en følelse af harmoni mellem mennesker og miljø. Ved at arbejde bevidst med vores omgivelser kan vi få dem til at arbejde for os, så vi opnår det, vi ønsker i livet.

Det følgende er et eksempel fra en tandlægeklinik, som jeg har indrettet ud fra Feng Shu-principper. Billederne er fra personalerummet.

fengshui2.jpgKlinikkens ejer (en kvinde i 40’erne) henvendte sig til mig, da hun og personalet ikke kunne lide at være i rummet.
Rummet skulle udfylde 3 funktioner:
- frokoststue for personalet
  (tandplejer og klinikassistenter)
- kontor for de 2 tandlæger
- opbevaringsrum
   da der ikke kunne være ret
   meget i de enkelte klinikrum.

Klinikken havde tidligere tilhørt en tandlæge, som ifølge kvinden havde været ret usympatisk. Meget af inventaret i rummet var overtaget efter ham, og hans energi var derfor stadig i rummet.
Der blev foretaget en del ændringer. Jeg vil blot nævne nogle af dem her.

Først blev der ryddet grundigt op. De tunge hylder, der hang og tyngede energien ned ovenfra kom ned. De meget tunge blå reoler, som ligeledes gjorde energien i rummet tung, blev erstattet af nogle lettere i træ.

Baguaen

fengshui3.jpgEt af de vigtigste grundprincipper i Feng Shui er princippet om Baguaen. Feng Shui Baguaen er et oktagon-formet system (kort), der lægges ned over et hjem eller i dette tilfælde en klinik. Baguaen knytter forskellige aspekter af livet til forskellige områder i boligen. Hvert hjem eller forretning har således et Indtægtsområde, et parforholdsområde, et heldområde osv.  Der er 8 områder i alt plus helbredsområdet.

Personalerummet lå i klinikkens kar-riereområde, et område der også har med livsrejse at gøre. Derfor valgte jeg billeder til rummet med en symbolik, som ville støtte ejerens karriere og livsrejse.

Et andet af grundprincipperne i Feng Shui er princippet om de 5 elementer. Derfor anbefalede jeg, at de malede rummet i en blå farve for at støtte vandelementet, som hører til karriereområdet. Den blå farve, som blev valgt til rummet, var en farve alle kunne lide.

Den ene dør blev blændet for at skabe mere ro i rummet. Døren førte ud til receptionen, og tandlægerne og personalet blev stressede af, at de kunne sidde og følge med i, hvad der foregik derude.

Det bord, som personalet spiste frokost ved, blev flyttet til et mere roligt sted, og tandlægernes skrivebord fik også en mere gunstig placering.
Ved at male væggene og udskifte en del af inventaret blev energien i rummet fornyet. Dvs. at den tidligere ejers tunge energi forsvandt, og den nuværende ejer indtog stedet helt.

Glad personale
De ændringer, der blev foretaget i personalerummet, gav et energiskift, og virkningen var enorm. Og udover at alle de ansatte blev rigtig glade for at bruge rummet og nu kunne slappe af, når de havde frokostpause, påvirkede rummets forvandling også klinikkens økonomi.

fengshui4.jpgForøget omsætning
På klinikken lavede tandlægerne nogle ret dyre implantatoperationer. Allerede i den første måned efter, at vi havde lavet Feng Shui på klinikken, havde de 3 af disse dyre behandlinger - det samme som de normalt ville have på et helt år. Og det var endda i januar måned. Så klinikkens omsætning røg i vejret, og ejerens økonomi blev væsentligt forbedret.

Som før nævnt lå personalerummet i klinikkens Karriere og Livsrejse-område, og også på denne front skete der en meget positiv udvikling. Ejeren søgte en forskerstilling ved Århus Universitet, som hun efterfølgende fik. Derved gik en gammel drøm i opfyldelse, og hendes karriere tog den ønskede drejning.

Resultaterne af denne Feng Shui konsultation var overvældende, og det var de bl.a., fordi den kvindelige tandlæge var åben overfor de forslag, jeg kom med, og hun indgik meget aktivt i processen.

Feng Shui er et effektivt værktøj til forandring. I tilfældet med tandlægeklinikken blev der foretaget en del forandringer, men min erfaring er, at selv små forandringer kan have en stor effekt.
Karin er uddannet Feng Shui Konsulent fra Feng Shui Skolen i København. Færdiguddannet i 2002.

Hun har efterfølgende modtaget un-dervisning fra flere af vestens store Feng Shui-kapaciteter, bl.a. Karen Kingston, der har skrevet bestselleren ”Ryd op i dit rod” og Simon Brown, ”Praktisk Feng Shui” samt Denise Linn, der er hyldet over hele verden som ekspert indenfor Feng Shui og Space Clearing.
I 2003 stiftede Karin firmaet ”The Wisdom of Feng Shui, hvor hun siden har tilbudt konsultationer til private, butikker, institutioner og virksomheder. Hun har indrettet et utal af private hjem, klinikker mm. samt hjulpet flere større virksomhede,r bl.a. Danmarks ældste økologiske firma Urtekram International A/S.

karinjensen.jpgKarin Jensen har siden 2003 holdt foredrag og undervist i Feng Shui, og i 2009 stiftede hun Nordisk Akademi for Lotus Feng Shui, der uddanner Lotus Feng Shui-konsulenter.

Karin Jensen kan kontaktes på tlf. 86 13 27 40 el. mobil 28 34 96 33
www.fengshui-wisdom.dk
Mail: Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den


 
Næste »
1409-banner-410
 
Copyright ©2006-2010 LYS-strejfet. Alle rettigheder forbeholdes.
ROOTS design