afbudsrejser

Pak praktisk og sparsomt til afbudsrejser

image

editorial

Hvis der er noget, som der virkelig kan ødelægge en ferie, så er det, hvis vejret er helt modsat af, hvad man kunne forvente af den destination, man er nået frem til.

Har man således pakket en bikini sammen, men det øser ned hele tiden, mens man eller var kommet til et varmt land, så må man håbe, at man huskede at pakke noget, der kunne holde regnen ude – og holde en varm.

Men man gjorde trods alt det rigtige, for man pakkede efter omstændighederne og destinationen; men hvis man nu skal på en afbudsrejse, så er det jo straks en anden sag.

For man kan godt søge efter et varmt sted eller et sted med sne alt efter, hvad man er til, men man kan jo aldrig være sikker på, at vejret er med en – og måske beslutter man i sidste øjeblik at tage et helt diametralt sted hen, eller man må nøjes, da der ikke er andet.

Hvad skal man så pakke til sådan en tur?

Pak let og fornuftigt inden afbudsrejsen

Man skal som udgangspunkt altid have sit pas med, og ellers må man bare håbe på, at man ikke rejser et sted hen, hvor man skulle have søgt om turistvisum først.

Derudover kan man jo heller ikke nå at veksle valuta, så her må man også satse på, at man kan bruge det kreditkort, som man tager med.

Men der er jo ingen grund til at pakke utallige kufferter med både varmt og luftigt tøj, fordi man ikke ved, hvor man skal hen.

Det bliver for meget at slæbe på og ødelægger lidt det sjove ved sådan en tur med afbudsrejser.

Derfor bør man næsten pakke nok til en rejsekuffert, man kan have med op ved sit sæde i flyet, og så kan man købe det, som man har brug for, når man kommer frem.