Udfærdigelse af skøde ved ejerskifte og overdragelse
Hvis du skal have ændret skødet på din ejerbolig, er det en god idé at få denne procedure foretaget af en professionel boligadvokat. Skødet er et vigtigt dokument, idet det vitterliggør boligens retmæssige ejerforhold. Et uddateret skøde, af hvilket de forkerte ejerforhold fremgår, er således misvisende – en underskrevet købsaftale kan alene ikke fungere som dokumentation for ejerforholdet. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på at få udarbejdet nyt skøde ved ejerskifte, for eksempel i forbindelse med køb af bolig, eller overdragelse ved skilsmisse, dødsfald, eller forældrekøb.
Hvad sker der, hvis mit skøde ikke opdateres?
Når du indgår som køber i en ejendomshandel, er du sikkert lidt overvældet over, hvor meget papirarbejde, der følger med. Det kan være nemt at overse noget – for eksempel skødet, som skal udfærdiges ved boligkøbets afslutning. Mange tror, at ejerforholdet er dokumenteret tilstrækkeligt ved underskrivelse af slutsedlen.
Dette gør sig dog ikke gældende. Den officielle dokumentation på ejerforholdet, nemlig det tinglyste skøde, skal også opdateres. Det skal være dine oplysninger som ny, retmæssig ejer af den pågældende bolig, som skal fremgå af skødet – ikke sælgers. Ellers kan du risikere at havne i en rigtig kattepine, hvis sælger er kynisk nok til at udnytte det faktum, at han står opført som ejer af boligen. Dette kan han for eksempel gøre ved at optage lån i boligen, eller oven i købet sælge den én gang til – såkaldt dobbeltsalg.
Din boligadvokat hjælper gerne med korrekt opdatering af dit skøde
Uanset om du står som køber af et hus eller en lejlighed, skal overdrage en bolig i forbindelse med skilsmisse eller samlivs ophør, eller om du skal overtage en bolig fra et bortgået familiemedlem, bør du alliere dig med en erfaren boligadvokat, som kan sørge for, at skødet opdateres korrekt. Du kan læse mere om skøde på eboligadvokat.dk