gulvafslibning

Slib dit gulv og forny din bolig

Slib dit gulv og forny din bolig

editorial

Det er ikke nødvendigvis de store forandringer, der skal til for at skabe en ny stemning i din bolig. Små tiltag kan hjælpe en del og er dit gulv slidt at se på, kan en gulvslibning også gøre alverden. Og det behøver ikke at være en besværlig opgave.

Hvis du er træt af udtrykket i din bolig og trænger til at forandre indretning og stemning, så kan det være en god idé at kigge på basiselementerne i dit hjem. Se dig omkring i din bolig – er gulve, vægge og lofter slidte? Hvis ja, så er det måske her, du skal starte forandringen.

Når de elementære ting i din bolig er nedslidte, så går det ud over resten af din boligs udtryk. Hvis gulvet er slidt, så ser det beskidt ud, og det vil efterlade besøgende med en følelse af, at her er lidt uordentligt. Men det er heldigvis forholdvis nemt at ændre på den del af dit hjem, hvis du bor med trægulve.


Førstehjælp til dit trægulv
Bor du i en bolig med trægulv, så er det heldigvis sådan, at der er flere “liv” i sådan et gulv. Er dit gulv lavet af massivt træ, så kan det slibes ned en god håndfuld gange, før det skal skiftes ud. Bor du med parketgulv er det færre gange, men har det aldrig før været igennem en gulvafslibning, kan det sagtens lade sig gøre.

Kan dit gulv tåle en gulvafslibning?

Hvis du er i tvivl, så få gerne fat i en fagmand til at vurdere det for dig. Overvej samtidig om du vil ændre noget på dit gulvs udseende, når du er færdig med gulvafslibningen. Der findes et væld af overfladebehandlinger, der kan styrke dit gulv, gøre det mat, mere lyst eller noget helt fjerde. Bliv klogere på overfladebehandlinger på gulvkanonen.dk

Når du har besluttet dig for, hvordan dit nye gulv skal se ud, så er det bare om at komme i gang, så du kan nyde dit nye flotte gulv i dit hjem så hurtigt som muligt.